Home -> Historie
Vi har indtil sommeren 2001 været bosat på Lejrbjerggård i Skelby, Sydfalster. Her følger lidt historie om ejerne igennem tiderne, op til idag.
Knud Rasmussen var født på fæstegården Lerbjerg i 1742. Hans forældre er ukendt.
Lerbjerg er en meget frugtbar gård på 42 td. ld. med 6 td. htk. Gården betegnes som nr. 2 på omstående kort, og er nabo til præstegården der betegnes som nr. 1. Markerne går fra Landevejen hvorved gården ligger og ud mod Guldborgsund og ender i stejle lerklinger.
Ved Krongodsets salg i 1766 blev Knud Rasmussen fæstebonde under Stavrebygård.
Hans hustru kendes ikke.
Selv om Greve Holck-Winterfeldt hørte til reformvennerne var der dog
hoveripligt til Stavrebygård. Hoveripligten for en fæstegård
på 6 td. htk. var 8 pløjedate, 60 spanddage og 150 gangdate.
Når der skulle arbejdes 208 dage om året på hovedgården,
gik det naturligt ud over bøndernes egen avling og arbejde.
Knud Rasmussen oplevede dog den lykke i 1783 at blive sin egen mand, da de daværende ejere af Stavrebygård der nu kaldtes Gjedsergård, solgte fæstegodset til frit selveje. Skjelbys jord blev endnu drevet i fællesskab, men 1802 oplevede Knud Rasmussen at jorderne blev udskiftet så hver gårdmand fik sin egen parcel.
Det var dog først hans efterkommere der fik den fulde udnyttelse af udskiftningen, da han var ved at være en ældre mand.
Af hans børn kendes kun en søn: Rasmus Knudsen
Rasmus Knudsen blev født på Lerbjerg i 1770.
Han overtog gården efter sin far. Rasmus blev gift med Karen Bertelsdatter,
datter af Gårdejer Bertel ? på gård nr. 17.
Det var i de tider almindelig skik at gårdmændenes børn blev gift med deres fætter og kusine. Formålet var at bevare den gård, som de så møjesommeligt var kommet til, inden for familien. Derfor var Rasmus Knudsen og Karen Bertelsdatter antagelig i slægt med hinanden
I begyndelsen af 1800 tallet var gårdmændenes eneste indtægt
kornsalg. Hvede og rug kostede Kr. 7,25 pr. Td., byg Kr. 5,40 og havre Kr.
3,90. Høstudbyttet var 6 fold. Der var endnu ingen indtægt af
mejeri- og svindehold
Bønderne brugte den tunge 4 hestes hjulplov, som på de stive
lerjorder ofte måtte have 6 heste for. Der var ikke sket nogen udvikling
i pløjeteknikken, siden jernalderbonden omkring år 800 opfandt
den tunge muldfjælsplov.
Det almindelige sædskifte var en 4 marksdrift med: 1 brak, 2 hvede,
3 ærter og byg og 4 havre. Til græsning brugtes stadig fællesgræsningen
ved Bøtø Nor. Byg såedes sjældent før 10
maj og høsten faldt almindeligvis først i september.
Rasmus Knudsen og Karen Bertelsdastter var døde i 1850. De havde kun en datter, Karen Rasmusdatter. Hun blev 1828 gift med sin fætter Mads Larsen.
Mads Larsen blev født i 1795. Da hans ældre broder, Bertel, skulle overtage deres fødegård, Hvedagergård, var det naturligt at Mads så sig om efter en anden ejendom. 1828 indgik han ægteskab med sin kusine, Karen Rasmusdatter. Hun var den eneste arving til Lerbjerggård. Mads Larsen blev herved ejer af Lerbjerggård.
Mads Larsen var blandt de bønder der i 1840 fik anskaffet sig den
lille engelske plov, Svingploven. Den kostede 26 kr. Ældre bønder
så med skepsis på svingploven, men ungdommen så hurtigt
fordelen ved den.
1842 var der kommet 56 svingplove til Skjelby sogn og i 1845 var hjulploven
helt fortrængt fra sognet.
Da svingploven let kunne trækkes af 2 gode heste, medførte det
den ændring at antallet af heste på bøndergårdene
gik ned fra 8 til 4, og samtidig kunne koantallet forøges fra 5 til
10 køer. Det forøgede koantal gav sig udslag i et forøget
smørsalg. Hidtil var overskudssmørret fra landbohjemmene kun
gået til købstædernes forbrug, men nu kom der gang i eksport
til udlandet. Når dertil kommer, at svingploven og en ny harve fra Sverige,
Svenskeharven, forbedrede jordens struktur, så høstudbyttet steg
fra 6 til 12 fold, blev det en selvfølge at velstanden bredte sig på
bøndergårdene.
Den nye godsejer på Gjedsergård, Edvard Tesdorff, var Skjelby bøndernes foregangsmand. Han var meget ihærdig for at hjælpe dem til nye driftsmetoder. Han foreholdt dem blandt andet en bedre vandafledning af jorden. Efter udskiftningen blev der opkastet en jordvold som skel mellem naboerne og på begge sider af jordvolden var der gravet voldgrøfter til vandafledning. Det var for lidt sagde Tesdorff, der skulle være grøfter mellem de enkelte skifter. Tesdorff syntes også at bøndernes køer var for ringe, de gav dengang 35 pund smør årlig pr. ko. For at højne bøndernes kvægbestand, uddelte han derfor hvert år drægtige kvier af de højtydende Angler-kvæg fra Holsten til de dygtigste bønder.
Det eneste barn af ægteskabet, sønnen Jørgen Madsen, giftede sig i 1859, hvorefter de overlod ham gården. De var derefter i deres sidste leveår, aftægtsfolk hos sønnen. Mads Larsen døde i 1870, 75 år gammel og blev begravet på Skjelby kirkegård. Hans hustru Karen, overlevede ham til 1892 og blev 90 år gammel.
Jørgen Madsen blev født på Lerbjerggård den 7-10-1830. Som stor dreng så han landbruget komme i udvikling i 1840. Det begyndte med nye markredskaber og fortsatte med grøftegravning. Den bedre vandafledning medførte, at lavningerne der altid henlå udyrkede, nu kom under plov. Det dyrkede areal blev større. Omkring 1850 lærte Tesdorff bønderne at indføre rødkløveren i sædskiftet. Derfor blev den tidligere 4-marksdrift erstattet af en 5-marksdrift. Hvede, ærter, byg/havre, kløver, kløvergræs med halvbrak. Som før nævnt, fordoblede høstudbyttet sig fra 6 til 12 fold. Som følge af den Slesvig-Holstenske krig, 1848-50, steg kornpriserne i 1846 til 13,00 kr pr. Td. Det var en fordobling af de hidtil kendte kornpriser. Det forøgede høstudbytte gav velstand, og de fordoblede kornpriser gav endnu mere velstand, og hvor velstand var til huse, blev den yderligere forøget ved ægteskab, idet bruden bragte en medgift ind i ægteskabet.
Jørgen Madsen giftede sig i 1859 med Marie Adriansdatter af Nygård-linien.
Han blev ejer af Lerbjerggård og hans forældre blev aftægtsfolk.
Det var gode tider for landbruget på Sydfalster. I 1860'erne blev den
noget ustabile ærteafgrøde, erstattet med den mere stabile bygafgrøde.
Jørgen Madsen kunne nu forøge sit koantal til 12 køer
og efterhånden blev nye staldbygninger opført. Med det stadig
stigende kornsalg, begyndte høstudbyttet nu at gå tilbage. Tesdorff
havde allerede været opmærksom herpå, og anbefalede bønderne
at mergle deres jorder, samt erstatte de åbne grøfter med nedlægning
af drænrør. Pløjelaget blev herved betydelig forbedret,
og det gode høstudbytte vendte tilbage.
Alle Skjelbys bønder havde efterhånden fået fordoblet deres
kvægbesætning, og det stod alle klart, at det blev mere og mere
uoverkommeligt, selv at behandle den store mælkemængde. Smørudbyttet
var steget til 70 pund pr. ko årlig. En fremsynet mand, gårdejer
Niels Danielsen på gård nr. 4, oprettede i 1865 et mejeri på
sin gård og han påtog sig at behandle Skjelby bøndernes
mælk. Gården kaldtes herefter Fiskebæk Mejerigård.
Det stigende høstudbytte af markbruget, begyndte nu at give sig udslag
i plantesygdomme, især i kløver og havre. Tesdorff der til stadighed
hentede nye oplysninger i Holsten og Mecklenborg, hvor videnskaben var længere
fremskreden, anbefalede bønderne at skære 5-marksdriften over
til en 10-marksdrift. Derved kom kløver og havre sjældnere op
den samme jord.
Den 13. november 1872 oplevede også Skjelbys befolkning stormfloden, men Skjelby blev ikke nær så ødelagt som Gjedesby. Vandet nåede først Skjelby ved 10 tiden om formiddagen og det kom ikke ind over landevejen. Det var derfor kun de østligst beliggende gårde der blev noget medtaget. Værst gik det ud over gård nr. 6 tilhørende gårdejer Rasmus Wæver.
Lerbjerggård led overhovedet ingen overlast. Bygningerne var forholdsvis nye, opført i den store opgangsperiode i 1860'erne.
Jørgen var en meget velhavende mand. Omregnet til vort prisniveau nu 100 år senere, må han betragtes som millionær. I ægteskabet var to børn. Datteren Karen, født 1860. Sønnen Mads, født 1863. Da børnene blev gift, delte Jørgen sin formue mellem dem. Sønnen fik Lerbjerggård og Jørgen og hans kone Marie blev aftægtesfolk. Marie døde i 1904, 74 år gammel. Jørgen døde i 1906, 76 år gammel. De er begge begravet på Skjelby Kirkegård.
Mads Jørgensen blev født på Lerbjerggård den 20-4-1863. Da det var ham der skulle arve den fædrende gård, var han udelukkende sin fars medhjælper.
Gift d. 7-8-1891 i Vor Frue Kirke i København med
Anna Sofie Larsen født d. 6-3-1869 på Melbøj i Skelby. Formodentlig gift i København
fordi Anna allerede på dette tidspunkt var gravid.
1870 påbegyndte enkelte driftige mænd en sukkerproduktion af
roearten Beta vulgaris. Der blev på initiativ af finansmanden C. F. Tietgen oprettet
A/S De Danske Sukkerfabrikker, som planlagde en fabrik i Nykøbing F.
Da dukkede Tesdorff op og foreslog at man oprettede en andelsfabrik. Den 30-1-1884
blev Andelssukker fabrikken stiftet. Der blev indkøbt fru Bencons mark og Prinsholm
syd for byen. Grundstenen blev lagt den 3. juli 1884 og den 3. oktober 1884 startede fabrikken.
Sideløbende hermed arbejdede De Danske Sukkerfabrikker med at bygge en fabrik nord for Nykøbing,
der var indkøbt 14 tdr. land af Ejegod og byggearbejdet påbegyndt. Nu indtraf der en strid om hvem
der skulle have ret til at benytte vandet fra Tingsted å. Andelssukkerfabrikken vandt. Derefter opgav
De Danske Sukkerfabrikker at bygge en fabrik i Nykøbing. Mads købte andele i sukkerfabrikken og der
blev dyrket sukkerroer på Lerbjerggård.
I 1887 oprettede Skelby og Gedesby bønder Andelsmejeriet Øborg i Gedesby.
I 1889 startede Andelssvineslagteriet i Nykøbing.
Mads havde det uheld, at Lerbjerggård brændte den 2. oktober 1907 ved ildspåsættelse. Muligvis var det sønnen Karl. Ved denne brand gik alle gamle papirer og dokumenter vedrørende Lerbjerggård og dens besiddere til grunde. En ny og velbygget gård med brandfri lofter blev opført sommeren 1908.
Den oprindelige gård lå således:
Plan over gården:
Forklaring til stuehusets indretning:
I ægteskabet var en søn og to døtre. 1927 afstod Mads Jørgensen Lerbjerggård til den ældste og hendes mand - Rasmus Jensen. Han købte derefter en gård i Marrebæk til den yngste og hendes mand og bosatte sig hos dem. Hvad der skete med Karl vides ikke. Både Mads og hans kone døde i Marrebæk i 1938. De blev begravet på Skjelby kirkegård.
Rasmus Jensen er født den 14. december 1895, som søn af Gårdejer Jørgen Jensen og hustru, Bruserup, og gift med Karen Jensen, datter af Mads Jensen. Rasmus Jensen overtog Lerbjerggård efter svigerfaderen i 1925 (1927?). Gården har et jordtilliggende på 41 Tdr. + 21 Tdr. land eng i Bøtø Nor. Ejendommens besætning er på 4 heste, 18-20 køer, ca. 15 ungkvæg og ca. 100 svin.
Gift med Ruth Gertrud Nielsen (født Koch) - født 1939
Børn: Kurt Koch Nielsen (født 1967), Torben Koch Nielsen (født 1968) og Henrik Koch Nielsen (født 1972)(-)